Stian Lunde kjenner det kribler litt når han ser gamle lagkompisar på bana, men er samtidig glad for å sleppa.
Stian Lunde kjenner det kribler litt når han ser gamle lagkompisar på bana, men er samtidig glad for å sleppa.

Han burde eigentleg ikkje ha vore her, men han greidde ikkje la vera

Hei! Du må ha et aktivt abonnement for å lese videre. Kjøp digital tilgang her